Konsumfiskeri


Thyborøn Trawlbinderi leverer hele spændvidden af trawl til konsumfiskeri fra 100-2.000 HK. Det gælder både konsumfiskere, der bruger 1 trawl, og til specialfiskeriet, hvor der er brug for 2-12 trawl.

Alle trawl tegnes individuelt ud fra kundens ønsker og med hjælp fra de nyeste computerprogrammer, der beregner alle vigtige oplysninger om, hvordan trawlet vil opføre sig bag kundens eget skib til det valgte fiskeri.

Design og tegninger produceres med værktøjerne CADTRAWL og DynamiT-kalkulationsprogram. Dette giver kunden mulighed for at se, om trawlet lever op til forventninger om:

  • Trawlåbning
  • Skovlspil
  • Slæbemodstand
  • Skovlenes størrelse og type
  • Længden af stjerter og wirer
  • Slæbehastighed


På computerbilledet kan man se trawlet forfra, fra siden og ovenfra, ligesom der kan zoomes ind på en interessant detalje. Trawldesigneren kan aflæse belastningen i en vilkårlig maske, ligesom han kan finde trawlets vertikale og horisontale åbning.

Afslutningsvist beregnes trawlets modstand, så det passer til fartøjets slæbeevne.

Computerprogrammerne gør det muligt at afprøve flere alternative løsninger inden trawlet sættes i produktion. Beregningerne er så præcise, at det ikke er nødvendigt at teste trawlet i en prøvetank.

English web Send en mail Vi bruger - Konsumfiskeri Facebook
THYBORØN TRAWLBINDERI I/S
Nordsøkaj 32
DK-7680 Thyborøn
Telefon: +45 4358 4350
E-mail: info@trawl.dk

HVIDE SANDE VÆRKSTED
Troldbjergvej 6
DK-6960 Hvide Sande
Telefon: +45 6144 1467
E-mail: info@trawl.dk
Thyborøn Trawlbinderi blev startet i 2013 og har til huse på Thyborøn Havn i Vestjylland.
Thyborøn Trawlbinderi er Danmarks mest moderne trawlbinderi, hvor den nyeste teknologi anvendes for at designe og optimere trawlen.

I et 3D simulations- og kalkulationsprogram testes ændringer i højde, bredde og hvordan maskerne står, så trawlet bliver tilpasset efter fangst samt det pågældende fiskefartøj.
Virksomheden har til huse i et 1.100 kvadratmeter stort værksted på Thyborøn Havn, hvor der arbejdes med trawl i alle størrelser. To store trawltromler bagerst i værkstedet betyder, Thyborøn Trawlbinderi kan håndtere alle trawl indendørs.

Desuden har Thyborøn Trawlbinderi værksted på 520 Kvadratmeter i Hvide Sande.